Like this:

Vinter på Bornholm

Tog et smut til Bornholm i weekenden. Eller en del af den. Rejste med hurtigfærgen fra Ystad til Rønne en kedelig torsdag aften kl. 19 – og der var stuvende fuldt som midt i industriferien.

Det forstod jeg ikke rigtigt…

Opdagede det dog hurtigt ved ankomst til øen. Det viste sig, at et stort kompagni returnerede til Bornholm fra Afghanistan for at afmønstre (bær over med mig hvis ikke militærterminologien er helt på plads..). Den lokale avis skrev, at 1500 pårørende var fragtet over af forsvaret for at være med til “afgangsmarchen” gennem byen. Rønne var proppet med mennesker.

Stod tilfældigt midt i gågaden, da vi havde været inde og spise stegte saltsild og andet godt på lokale spisehus.

Dejlige drenge – flotte fyre marcherede imod os. Forældre med tårer i øjnene og manisk vippende med papirsflag hujede og klappede, hvis ikke de havde for mange flag i hænderne.

Allerforest blev 5 krigsinvalider skubbet af kammerater. I gamle kørestole blev de transporteret forest i geledet som æressoldater – hvis man kan sige det.

Ingen ben, ingen arme – vansirede ansigter. Forvredne udtryk.

Tænkte selv næsten ingenting – stod bare og så på i en luftlomme. Kunne heller ikke klappe iøvrigt.

Senere på vej hjem fra Bornholm havde vi så fornøjelsen af en færge fyldt med soldater og forældre. Nu endnu mere proppet. Ved siden af os sad 6 soldater – dejlige drenge – og fik en øl og et slag kort.

Den ene af dem havde hele tiden en “tråd” til oplevelserne og afmønstringen på Bornholm. De andre nikkede bare.

På et tidspunkt sagde han: “jeg forstår ikke helt det militær. Lagde i mærke til at da de skadede kammerater fik deres medalje for “såret under udsending medaljen”  (hed den vist..) sagde Major NN: “Tillykke med det!”

“Det forstod jeg ikke helt…” sagde fornuftige soldat.