Jeg har heldigvis venner og familie med hunde, som jeg kan lide og er tryg ved. (Tryg ved både venner og hunde, forstås)

Men der er hunde, der gør mig utryg. Hunde hvor jeg fornemmer, at ingen har styr over hverken hund eller egen frustration eller vrede.

Som fx i dag ved stranden i Rønne. Flere løse hunde, der fiser rundt, mens ejeren desperat skriger efter den. Børn der står angste og putter sig, og jeg venter kun på at det måske går helt galt. I dag tog en mand sin schäfer i halen og nærmest hev den rundt mens han skældte den ud fordi den ikke gik helt så tæt ved hans venstre ben som han ville have den til. Senere forlod de stranden mens han holdt hundens bagben løftet fra jorden ved at “gribe” om rygsøjlen og løfte den op.

Det var grimt at se på du! Men du var en type som jeg ikke orkede at tage en snak med.

Det mest ydmygende jeg så, var engang vi lå for anker. Ved siden af lå en båd med et ægtepar med en stor hund ombord. Når hunden skulle forrette sin nødtørft holdt manden den ud over skibssiden og sagde …… !!! Havde hunden kunne holde venstre forpote over øjenene af skam, havde den gjort det. Virkelig så ynkeligt for stakkels hund.

På Bornholm boede vi som sagt på et pensionat. Ved siden af boede et ældre svensk ægtepar, der skulle have en KÆMPESTOR new foundlænder på udstilling. Der var dyrskue på klippeøen.

Hunden boede konstant i et trådbur. Og om morgenen kl. 6 startede torturen for både hund og andre: Først skulle den støvsuges med en effektiv støvsuger, som mindede om en effekt fra ghostbusters. Dernæst skulle den sprøjtes med noget stads, og bagefter skulle den føntørres. Det tog mindst et par timer.

Hunden blev fragtet i buret ud til bilen – og senere på dagen, når parret vendte hjem, efterlod de hunden i bilen med åben bagsmæk, mens de selv GIK EN TUR OP TIL BRUGSEN UDEN HUND!!

Jeg sagde: “I har da glemt jeres store hund!” Men næh – den kunne ikke gå tur når de var på udstilling (??????)

Det gør mig trist, og jeg synes, at det må være svært at være hund i den familie.

Men pointen som jeg omsider når frem til er: det er ikke helt sikkert at vi andre er trygge ved jeres hunde, når ikke I kan kalde dem til jer.

Oplevede også en frisk, lille kamphund – der tossede rundt på klippeøen. Ikke at klippeøen skal have skyld for det.

Jeg kan bare ikke lide det.