Posted by: Jeanette | juli 2, 2009

Afsted til Bornholm, igen igen

Det er altså en rigtig god fornemmelse at køre mod Bornholm.
Camilla flytter permanent ind fra dags dato – og en telefonopringning i går gjorde dagen helt fantastisk: Camilla er optaget på den 3 årige keramikskole!! :-)
Som i juuuuhuuu!!!
Efter vi i går havde hentet læs nummer 2 med trailer på højskolen – tog vi ned til vores drømmeplet ved Vejle å. Havde ægte, iskold champagne og gode sager med :-)
Smeden fik at vide, at hvis ikke han formåede at gribe champagneproppen – ja, så var det ned af åen indtil han kom tilbage med den mellem tænderne!
(han greb den)
I nat sover vi hos Camilla – og derefter har vi indlogeret os på et p-e-n-s-i-o-n-a-t. Er det ikke lidt Matador over det?
Eller er det bare mig?
Vores indflytningsgave til Camilla er: gå amok i svensk varehus og provianter det du får brug for som basisting.
Mad, drikke, rengøringsmidler osv….
(For at drille Camilla lidt har vi fortalt at hun kun har 5 minutter til det, hvilket jo bare er gas) – hun har rodet efter planer, luftfotos og webcams i det store ICA markede tæt på Ystad :-D
Glæder mig – og ønsker dig, Camilla, alt alt det bedste på dit bornholmske eventyr.


Svar

  1. Hurra & tillykke til jer – det var jo en herligt at få opfyldt en af sine store drømme:-)
    Fortsat god ferie i det svenske – eller halvsvenske…;-)

  2. Til lykke. Det er også fortjent. Det var nogen meget fine, sjove, originale ting hun havde udstillet på Taulov Bibliotek. Der er ingen tvivl om at talentet er der.

  3. Hej Lone. Ja er det ikke bare fantastisk. Føler godt nok at jeg cykler i medvind med min familie. Jeg er meget taknemmelig.
    Og ja, vi drøner jo hver gang lige en tur gennem Sverige. En slags ekstra bonus :-)

    Hej Niels Jørn. Tak for dine søde ord. Vi må lokke en afgangsudstilling til bib. når vi når så langt.
    Glæder mig til at høre om du faldt for Island, præcis som jeg gjorde. God tur – vi ses!


Leave a response

Your response:

Kategorier