
Dejlige dueodde - men noget af en "strækmarch" ud til vandet..
Skønt skønt skønt. I en lille bod på vej hjem fra badeturen blev vi nødt til at stoppe. Bundter så store som en grovsmeds håndled af purløg, persille og dild, og fennikel. (pyt med det sidste).
Åh endelig kan man klippe så det knaser. Jeg hader de potter med 4 tynde stilke i. Køber nogle gange for 50 kr., der ligger i et hjørne på en underkop! Næ nu skal der hakkes og skæres og klippes.
Studenternelliker i bundtvis a 5 kr.
3 friske løg i et bundt: 5 kr.
Favnen fuld og hjem til det lille hus
I morgen kommer Camilla med Cimberair – lander i Rønne kl. ca. 23. Glæder mig sådan til at vise hende den perle, vi har fundet hér. Udstillingen på Engelsholm gik supergodt. Nævner lige at en galleriejer kiggede forbi og købte et samlet værk af porcelæns containere/vaser – der udgjorde noget, der lignede universet fra ringenes herrer. Fantastisk. Og snydt blev man. For når man satte gulvskulpturene sammen dannede det en kanin! Seje Camilla – jeg sagde det jo! Det skulle nok blive solgt – selvom det var en dyr ting.
Nu skal jeg så incognito ind og kigge (læs: og se hvad han tager for det!!!). En spion er født.
I morgen skal vi have nøglerne til det lille blå rækkehus i træ med hvidmalede vinduer tæt på stenbruddet, som er Camillas fremtidige kollegieværelse. Spændt som en bue – glæder mig sådan til at se det.
Denne aften spænder nok af med pil-selv-rejer og masser af dild og kold hvidvin.
Kyyll – som Helene Tursten sagde da jeg mødte hende
Kys Camilla og kram smed. Og studenternelliker.
By: zenia on juni 21, 2009
at 7:32 pm
Kan vist godt have alle tre ting i samme favn
Kyyll – nye yndlingsord
By: Jeanette on juni 22, 2009
at 9:56 am