Ved slet ikke om I gider at høre om gammel, brugt ferie. Men nu er jeg i fortælle-mode, og da jeg skrev om de dårlige ben – fyldt med nikkeleksem, fik jeg lige lyst til at fortælle den foreløbige sidste historie fra den kant.

Jeg ved ikke hvorfor, men mit nikkeleksem blussede helt vildt op i Thailand. Måske havde det noget at gøre med fugtighed – varmen, eller….??

I hvertfald, thai´erne er et yderst “propert” folk – for at bruge et lidt gammeldags udtryk. Altså, selvom vi drønede afsted på de værste mudrede floder, mødte vi storvaskende kvinder med de reneste og hvideste klæder.

Mit eksem var så meget i udbrud, at bomuldsbukserne klæbede til mine ben. (hvor lækkert, Jeanette – fortæl endelig videre). Jeg kunne se at, når thai’erne passerede mig, viste de deres “væmmelse” ved at kigge væk – men på en diskret måde.

I Sokutaya (stav selv) tog guiden mig med på et thailandsk sygehus. Hold da op hvor et effektivt system. Ind i den ene ene af bygning. Vente på bænk. Ind bag et forhæng. Op på en briks. Thailandsk læge så ben uden at sige et ord. Skrev volapyk på en seddel. Smilede til mig og bad mig gå frem i bygningen. Ventede ved disk efter seddel var afleveret. Fik lille klar pose med 3 små blå piller. Betalte 15 kr. – ud i den anden ende af bygning. Done deal!!

Straks begyndte de magiske piller at virke. Nu væskede det ikke mere. Men blev sårskorper (er i der endnu…?)

Lignede nærmest et koppe-tilfælde. Måske endda en spedalsk…

Så forfædeligt. Folk faldt om når jeg viste mig. Vendte hovedet væk og bad næsten om en anden bus hvis de ben skulle med. Jeg var rigtig ked af det….. -Smeden prøvede sådan lidt “jamen det er vel gode, gamle Jeanette inden under alle de sår….??!!!??”

Anyway. Holdt ikke til al den misbehag ved mit selskab. Hyrede speedbåd og sejlede med smeden ud for at snorkle til ubeboet ø. Så var vi da os selv.

Og nu bliver historien god:

Tumlede svedte og opkogte ud over bådens sider. Ramte fantastisk hvidt sand – båden kunne ikke sejle helt ind på stranden. Forsøgte at anbringe snorkeludstyr MEN:

En hær af små gule og sorte fisk “angreb” mine ben. Mere end det antal i ser på det billede jeg senere tog.

Åd simpelthen løs af ben mens jeg hyperventilerende prøvede at få kontakt med smeden, der var på vej nord om øen. Stod helt stille i Andamaner hav og blev mildest talt SPIST.

5 minutter efter var sceancen slut og fisk svømmede væk. Jeg stod panisk og i et mindre chok.

Gik op på stranden for at slappe lidt af – og opdagede at ben var som “født påny” . Ikke et sår, ikke en prik – klar til catwalk. Lækre, brune, lange, slanke og lige til at vise frem!

Fuldstændig fantastik makeover – overvejer at stå på hovedet lige dér, næste gang vi besøger Thailand