Ansporet af en rigtig god artikel i denne uges udgave af Weekend Avisen, besøgte jeg denne hjemmeside om elefant management. Se selv: http://www.elephant-management.com/

Efterhånden findes der alle former for management: nu altså også elefantastisk!

Jeg har gået og smilt for mig selv i dag. Artiklen fortalte om elefanthvisker, der som dreng blev parkeret  i elefantburet under weekendens Zoo-besøg,  mens faderen dyrkede sin passion i reptilhuset. Dér var det alt for farligt for sønnen at være pga de giftige slanger. Jeg havde nu egentlig en forestilling om, at de var i bure – eller terrarier hedder det vel.

Nuvel: dreng fatter ufattelig interesse for elefanter – og lurer mahood af – eksporteret direkte fra Indien. Mange år senere og efter gode læreår i elefantens hjemland, er han selv parat til at lære sin viden og de prægtige dyr fra sig.

(nu kommer vi snart til det sjove…..)  

I sin iver på hele tiden at forbedre elefanters levevilkår runger hans læremester fra Hagenbeck Tierparks ord i ørene: Forlad aldrig dyrene (elefanterne) før de er rene og mætte”. Sauber & satt-teorien.

Man skal aldrig aldrig undervurdere en grå kæmpe fortæller elefanthvisker. Man skal heller ikke ordne alt for dem – men byde ind med gode vilkår. Den er selv en fortræffelig problemknuser. Den må gerne udfordres lidt – og man bruger hverken fysisk vold eller “prikkeri med pinde”. 

Et par balstyrige hanelefanter uden for rækkevidde formåede han også at tilpasse. Især den ene voldte ham store problemer. Han erfarede, at den var en så egenrådig patriark, at den ikke kunne være i samme rum som dyrepasseren. I stedet udviklede de et system hvor den rakte legemesdel efter legemesdel ind i et aflukke, hvor den blev “striglet og nusset” (Eller hvad man nu gør med gråt sålelæder…)

Da han satte hø-hækken lidt højere oppe end elefanten kunne nå – trillede kloge elefant en træstamme hen og stillede sig med forbenene oppe på stammen, og kunne nu pludselig nå.

(og NU kommer det jeg har smilet af….)

Den anden elefant så MÅBENDE til.

Ville så gerne have oplevet MÅBENDE ELEFANT!!

Kan ikke stå for at uploade disse andre billeder af øens vækster:

Skønne, skønne victoria-åkander

 

historierne nærmest vælter ud af dette træ...

 

bananen som jeg aldrig helt lære at forstå

 

tomatinspiration

tænk at skulle lave mad med alle de herligheder.....

 

behovet for at "hakke hakke hakke" indfinder sig hurtigt

 

koriander i bundter som juleneg - uff

 

 

skønne åkander

find to sendemaster

Fornemmer at jeg har sat vækster nok ind. Næste lille vers på bloggen må blive at skrive lidt om de to mindre gode ting – og vise lidt fotos af befolkningen. Fik forresten endnu en “nye bedste ven”. En, der lovede mig at han kunne løse alle verdens problemer. Mere følger…

hotellet ikke direkte med strandbred - men med "springe-fra-bro"

Hold da helt op vi har haft en god ferie på Mauritius. Anbefaler når du vil rejse langt væk. Regn med det allerbedste, tænk på det ypperste, og forvent lidt mere! Mauritus lancerer sig selv massivt for tiden med logoet:

-og det er det. En fornøjelse!

Strandene var skønne, og der var endnu ikke alt for mange turister. Det er forår dernede nu – så temperaturen er kun mellem 28-31 grader – med havets lette brise. Helt perfekt til mig. Turisterne kommer i december og januar fortalte de os – så vi fik rig mulighed for kontakt og god opmærksomhed. Dejligt.

Yndlingssted - også med skygge og rygstøtter

Det er ikke tang I ser ude i havet. Det er koraller. Fyldt med fisk i smukke farver. Og kæmpe-muslinger der blæser bobler.

Min overraskelse til smeden var en helikoptertur – full Island, som det hed. Det var næsten umuligt for mig at holde hemmeligt, men jeg klarede det. Lagde kryptiske spor, og prøvede at manipulere ham til at tro at han skulle køre på en “undervands-knallert” med en kæmpe glaskuppel på hovedet, i en form for en indhegning på havbunden. Jovist – det var en mulighed som især tyskerne var vilde med. Ca 20 minutter på en “knallert” med en slags larvefødder og et akvarium på hovedet og blyvægte på skulderen… Ach so, mein Lieber…!!!!???!!!! 500 kr. pro akt.

Men så kom bæstet:

Klar til landing - lige foran Per med en juice i hånden og øjen som tekopper

 

Sådan ser mand ud når han smiler fra øre til øre

Min dejlige mand - som fortjener ønske, der går i opfyldelse

 

Og op kom vi så – pilotens gave var en start hen over et hjerte-koral, som vi ikke fik et billede af. Beklager – men jeg gispede fordi jeg pludselig troede at jeg var Jan Arthur Bertrands assistent, som lavede ny fotobog om “jorden set fra himlen”. Vi tabte lige pusten – filans også. Kunne jo have lavet en U-turn. Men tænkte vist ikke den dag…

Men vi så andre gode steder – som hér: hvor jeg senere skulle “fræse” igennem pga tidevandsforskellen. Vildt sjovt, også fordi det pludselig står klart, hvor svært det er at tage kampen op mod vand der presser på!

- et par dage senere skulle jeg fræse igennem denne passage!

Langt over halvdelen af dagen gik med at bade, svømme, snorkle og springe på hovedet i vandet fra klipper og broer. Det er super-fedt. Det bedste jeg ved. Vi fik kontakt med en herlig knægt, der af og til sejlede os ud på den anden side af revet. Der skulle være havskildpadder og muligvis (små)hajer. Selvfølgelig så vi ingen turtles eller hajer. Men Per han så en KÆMPE blæksprutte. Og en havslange. Sammen så vi delfiner – og var ellevilde!

På vej hjem blev jeg pludselig svimmel i båden – og mit knæ “knækkede” under mig. Lige inden jeg igen skulle springe fra den lille båd. I det frie fald blev jeg grebet af nye bedste ven – vores kaptajn på den lille båd. Han vejer måske max en tredjedel af hvad jeg vejer – så jeg synes han var super-sej. Dejlig dreng! Alt ok madame, sagde han med mig i favnen. Og jeg fyldte pænt op!

Nye bedste ven - efter stunt fra rælingen

Den næstbedste ting ved Mauritius er befolkningen og deres positive indstilling til os som turister. Dejlige mennesker, med lyst til at fortælle om deres ø og deres hjemland. Skoler, skatter – præsidenter, madlavning – lønninger – alt kunne vi tale om.

Iøvrigt – over deres skoler står der malet: “Tolerance is the method”

En anden ting, der betager mig er øens fauna. Synes det er fantastisk at enhver busk har en frugt – en blomst – et særligt blad eller andet. Det var magi at gå en tur – også i deres “skov” som det måske hedder. Faldt blandt andet over:

 

min skrækblomst nummer ét - hvorfor følger næste billede...

samme udsprunget. Nye skud snittes i mad - smager som rexona!

Jeg har slet ikke skrevet om alt det andet gode – og den ene dårlige ting, som jeg synes der er at sige om ferieø nummer ét.

Men som afslutning på første del får I lige et godt billede af David Hasselhoff som jeg har haft fornøjelsen af i 34 år og som jeg den 6. oktober havde sølvbryllup med. Tak for alt min skat! Også fordi du holdt af mig den ene dag i vores ægteskab hvor jeg var urimelig

Min kære mand

Tror da nok lige at ugens bestsellerliste for faglitteratur bærer præg af sommerferie og sommersysler. Hold da op en kedelig opgørelse over faglitteratur. Det mest interessante må da være plads nummer 9, nemlig højskolesangbogen.

Apropos bøger: er bedre i ryg og skulder, en lille skavank  - erhvervet ved at dreje nakken 180 for  grader for se hvad der blev læst i sommervarmen. Og jeg kan forestille mig at Läckberg har fået et solidt tilskud til sommerferien. For uanset om det var danske, svenske, tyske, “bornholmske” læsere – så var det TYSKERUNGEN der blev bladret og læst i.

Selv har jeg ikke tilnærmelsesvis læst hvad jeg gerne ville – men har haft en god sommer med masser af kulturelle input.

Bornholmerrevyen 2009

Blandt andet “Bornholmerrevyen” som jeg virkelig anbefaler. Rigtig sjov og helt utilregnelig. Den var skruet sammen så man lige fik et overblik over året på 10 minutter sådan turbo-agtigt. Og så blev der ellers slået ned på forskellige ting: BS og Bubber i spejdertelt, unge mødre, drama-elev der fik en enestående chance a la x-factor og mange andre hyle sjove indslag. Alle gjorde det godt – men især Vicki Berlin er sej og sjov. Og fuldstændig uhøjtidelig.

Jeg har set gode film – været på museer og ja, smagt mig for udi egnsretter. Især gjorde den bornholmske whisky indtryk

Min barndomsven er kommet hjem fra Grønlandsk krydstogt.

Det er altid en oplevelse at se fotoserier fra dig. Jeg glæder mig til at se alle dine smukke billeder understøttet med grønlandsk musik.
Aftenen kunne passende ende med en gang trommesyge!

 

Kategorier

Faldt over en omtale af en fantastisk hjemmeside. Slut med at stå i kø på bibliotekerne efter navnebøger. Siden er simpelthen indrettet med en NAVNEMASKINE. Intet mindre. Alt kan lade sig gøre på et splitsekund. Virkelig godt fundet på.

Mitbarnsnavn.dk er en super sej side at surfe lidt rundt på.

Ihukommende at vi jo har en royal dåb i sigte, iler jeg med at afsløre lilleprinsens navn: Viggo.

H.K.H. PRINS VIGGO.

Værs’go der må spilles, der må oddses for alt hvad I har tilovers efter sommerferien

Hvordan jeg sådan lige kan afsløre det: Jo. Jeg bad om et drengenavn, et godkendt og et royalt. Ét der passede til efternavnet Rex. Ét der er næsten almindeligt i dag, og ét der havde nogle karrierestræberiske drømme boende i sig (Schakenborg på sigt, tænker jeg – da de andre små tumlinger fra Joakim sikkert har nok at se til på den københavnske halvø).

Drengenavnet Viggo er godkendt af Familiestyrelsen

Den 1. januar 2009 var der 3.278 Viggo’er i Danmark

I 2008 (nyeste tal fra Danmarks Statistik) fik 87 børn navnet Viggo

Den 1. januar 2009 var Viggo det 315. mest udbredte navn i Danmark

Den 1. januar 2009 var Viggo det 143. mest udbredte drengenavn i Danmark

Navnet Viggo er mest udbredt i Region Syddanmark og mindst udbredt i Region Hovedstaden (pr. 1. januar 2008)

Kilde: Danmarks Statistik

• Royale navne

  Viggo af Rosenborg (født 1893, død 1970) var en dansk prins. Han var søn af prins Valdemar og barnebarn af kong Christian 9. 

 

Prøv selv den fantastiske  navnemaskine.

Hvis jeg via navnemaskinen så mig selv som en pioner , og det skulle passe til mit efternavn med et nordisk, mytologisk touch – var det Embla, jeg skulle have heddet. Embla…? hm. Lyder det ikke som navnet på en emhætte?

…så siger smeden: “Det er godt nok smart at der er kommet skruelåg på rødvinsflaskerne. Så kan man (vupti) lige skrue låget på, når man ikke kan drikke mere!!”

Husker hans begejstring i maj.

Nu – næsten 4 uger henne i sommerferien: JEG HAR STADIGVÆK DET TRICK TILGODE.

Enten skal flaskerne være noget større – eller også så skal vi dele selskabet op i hold

Camilla bader i søen overfor keramikskolen

"jeg vinkede ikke, jeg druknede"

 

Flyttet ind og glad for nye hjem

Score-Kaj

Farverne!!

2/3 af flytteteamet

Griller...

Nej, smeden har ikke brystsyge. Han inhallerer hverken menthol eller eucalyptus-dampe.

Han er på nettet og prøver bare om ikke sp-pengene kan overføres i solskin på terassen

Jeg har heldigvis venner og familie med hunde, som jeg kan lide og er tryg ved. (Tryg ved både venner og hunde, forstås)

Men der er hunde, der gør mig utryg. Hunde hvor jeg fornemmer, at ingen har styr over hverken hund eller egen frustration eller vrede.

Som fx i dag ved stranden i Rønne. Flere løse hunde, der fiser rundt, mens ejeren desperat skriger efter den. Børn der står angste og putter sig, og jeg venter kun på at det måske går helt galt. I dag tog en mand sin schäfer i halen og nærmest hev den rundt mens han skældte den ud fordi den ikke gik helt så tæt ved hans venstre ben som han ville have den til. Senere forlod de stranden mens han holdt hundens bagben løftet fra jorden ved at “gribe” om rygsøjlen og løfte den op.

Det var grimt at se på du! Men du var en type som jeg ikke orkede at tage en snak med.

Det mest ydmygende jeg så, var engang vi lå for anker. Ved siden af lå en båd med et ægtepar med en stor hund ombord. Når hunden skulle forrette sin nødtørft holdt manden den ud over skibssiden og sagde …… !!! Havde hunden kunne holde venstre forpote over øjenene af skam, havde den gjort det. Virkelig så ynkeligt for stakkels hund.

På Bornholm boede vi som sagt på et pensionat. Ved siden af boede et ældre svensk ægtepar, der skulle have en KÆMPESTOR new foundlænder på udstilling. Der var dyrskue på klippeøen.

Hunden boede konstant i et trådbur. Og om morgenen kl. 6 startede torturen for både hund og andre: Først skulle den støvsuges med en effektiv støvsuger, som mindede om en effekt fra ghostbusters. Dernæst skulle den sprøjtes med noget stads, og bagefter skulle den føntørres. Det tog mindst et par timer.

Hunden blev fragtet i buret ud til bilen – og senere på dagen, når parret vendte hjem, efterlod de hunden i bilen med åben bagsmæk, mens de selv GIK EN TUR OP TIL BRUGSEN UDEN HUND!!

Jeg sagde: “I har da glemt jeres store hund!” Men næh – den kunne ikke gå tur når de var på udstilling (??????)

Det gør mig trist, og jeg synes, at det må være svært at være hund i den familie.

Men pointen som jeg omsider når frem til er: det er ikke helt sikkert at vi andre er trygge ved jeres hunde, når ikke I kan kalde dem til jer.

Oplevede også en frisk, lille kamphund – der tossede rundt på klippeøen. Ikke at klippeøen skal have skyld for det.

Jeg kan bare ikke lide det.